Et fælles testamente er ét dokument med begge jeres ønsker - praktisk og overskueligt. Et gensidigt testamente binder jer til at sikre hinanden, og bindingen kan begrænse den længstlevendes ret til at ændre bestemmelserne bagefter. Vælg gensidighed kun, hvis I bevidst vil låse aftalen.
Hvad betyder det i praksis?
De fleste par laver testamente sammen, fordi ønskerne hænger sammen: Først hinanden, så børnene. Det kan I gøre i to separate testamenter eller i ét fælles dokument. Det fælles dokument er praktisk - ét møde hos notaren, ét dokument at holde styr på.
Gensidighed er et bevidst valg oveni: I erklærer, at bestemmelserne om at sikre hinanden er indbyrdes afhængige. Formålet er typisk at forhindre, at den længstlevende senere ændrer fordelingen - for eksempel til fordel for en ny partner - så jeres fælles ønske om børnenes arv står fast.
Fordele og ulemper ved gensidighed
- Tryghed: Begge parter ved, at aftalen om børnenes arv ikke kan ændres ensidigt bagefter.
- Stivhed: Den længstlevende kan være låst, selvom livet ændrer sig - nyt ægteskab, nye børn eller ændrede økonomiske forhold.
- Uklarhed: Er bindingen ikke formuleret præcist, kan der opstå tvist om, hvor langt den rækker.
Hvad skal I være opmærksom på?
Gensidige testamenter er sværere at ændre end almindelige testamenter. Overvej scenarierne: Hvad hvis den længstlevende gifter sig igen? Hvad hvis jeres økonomi ændrer sig markant? Er I i tvivl, så vælg et fælles testamente uden gensidig binding - og få en advokat til at formulere det, hvis I vil have bindingen.
For samlevende gælder en særlig detalje: Et samlevertestamente bortfalder ikke automatisk ved samlivsophør, som ægtefællers testamenter gør ved skilsmisse. Læs om samlevertestamente.
Konklusion
Et fælles testamente er det praktiske valg for de fleste par - ét dokument, fælles overblik, fuld fleksibilitet bagefter. Gensidighed er et stærkere og stivere instrument, der passer til par, der bevidst vil låse fordelingen mellem hinanden og børnene. Er I i tvivl, så start uden binding - den kan altid tilføjes senere med et nyt testamente.
På forsiden finder du det samlede overblik over, hvordan du laver testamente uden advokat - fra første overvejelse til underskrift.
Ofte stillede spørgsmål om fælles og gensidigt testamente
Hvad er forskellen på fælles og gensidigt testamente?
Et fælles testamente er ét dokument, I begge underskriver, med jeres individuelle ønsker samlet. Et gensidigt testamente indeholder bestemmelser, hvor I sikrer hinanden - og gensidigheden kan gøre det sværere for den længstlevende at ændre bestemmelserne bagefter.
Kan den længstlevende ændre et gensidigt testamente?
Det afhænger af, hvordan testamentet er udformet. Er bestemmelserne udtrykkeligt gjort gensidigt uigenkaldelige, er den længstlevende som udgangspunkt bundet. Er de ikke, kan den længstlevende som hovedregel ændre sin del. Få derfor præciseret bindingen, før I underskriver.
Kan samlevende lave fælles testamente?
Ja. Ugifte samlevende kan lave både fælles og gensidigt testamente - og for samlevende er det særligt vigtigt, fordi I ellers slet ikke arver hinanden. Husk at et samlevertestamente ikke bortfalder automatisk ved samlivsophør.
Hvad sker der med et fælles testamente ved skilsmisse?
Ved skilsmisse bortfalder bestemmelser til fordel for den tidligere ægtefælle som udgangspunkt automatisk. Men lav alligevel et nyt testamente med det samme, så der ikke er tvivl om, hvem der nu skal arve.
Steffen Larsen er advokatsekretær i København og ved, at spørgsmålet om gensidighed er et af de mest undervurderede valg i et partestamente. Her forklarer han forskellen mellem fælles og gensidigt - og hvorfor bindingen fortjener en ekstra snak, før I skriver under.