Er du gift uden børn, arver din ægtefælle alt. Er du gift med børn, arver ægtefællen halvdelen og børnene resten. Er du ugift, arver dine børn alt - og har du ingen børn, går arven til forældre, søskende og længere ud i familien. Ugifte samlevende arver ikke hinanden uden testamente.
Arvelovens rækkefølge
Arveloven deler arvingerne i klasser, og arven går altid til den nærmeste klasse, der findes:
- Ægtefælle og livsarvinger (børn og deres efterkommere): Ægtefællen arver halvdelen, børnene deler den anden halvdel. Ingen ægtefælle? Så arver børnene alt. Ingen børn? Så arver ægtefællen alt.
- Forældre og søskende: Findes hverken ægtefælle eller børn, arver forældrene. Er de døde, går arven til søskende og deres børn.
- Bedsteforældre og deres børn: Derefter bedsteforældre, moster, onkel og deres børn.
- Staten: Helt uden arvinger tilfalder arven staten.
Se den detaljerede gennemgang af, hvem der arver efter dig.
Tvangsarv og friarv
To begreber styrer, hvor meget du selv kan bestemme over i et testamente:
- Tvangsarv er en fjerdedel af arven, som er reserveret til ægtefælle og børn. Den kan du som udgangspunkt ikke testamentere væk. Læs om tvangsarv.
- Friarv er de resterende tre fjerdedele, som du frit kan fordele, som du vil. Har du hverken ægtefælle eller børn, er hele arven friarv. Læs om friarv.
Uskiftet bo
Når den ene ægtefælle dør, kan den længstlevende i mange tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo - altså beholde hele formuen udelt, så børnenes arv først udbetales, når den længstlevende dør. Det kræver som udgangspunkt fælleseje og fælles børn, og særbørn kan kræve deres arv med det samme. Læs om uskiftet bo.
Flere emner om arv og testamente
- Børns arv og boafgift - hvad børn arver, og hvad der betales i afgift.
- Hvem arver min pension? - pension følger ikke altid arvelovens rækkefølge.
- Særeje i testamente - beskyt arven mod deling ved arvingens skilsmisse.
- Båndlæggelse af arv - bestem, hvornår arvingen får fri rådighed over arven.
- Legat i testamente - giv en bestemt gave til en bestemt person eller forening.
Hvad arvereglerne betyder for dit testamente
Dit testamente bygger oven på arveloven: Det ændrer fordelingen inden for friarven, men respekterer tvangsarven. Derfor er det klogt at kende sin egen arverækkefølge, før man laver testamente - så ved du præcis, hvad du ændrer, og hvad du ikke kan ændre. Find den testamentetype, der passer til din situation.
Ofte stillede spørgsmål om arveregler
Hvem arver mig, hvis jeg er gift og har børn?
Din ægtefælle arver halvdelen af din formue, og dine børn deler den anden halvdel ligeligt. Vælger din ægtefælle at sidde i uskiftet bo, udbetales børnenes arv typisk først, når den længstlevende dør.
Arver min samlever mig automatisk?
Nej. Ugifte samlevende har ingen arveret efter loven - uanset hvor længe I har boet sammen. Kun et testamente kan sikre din samlever arv efter dig.
Hvor meget kan jeg selv bestemme over i et testamente?
Har du ægtefælle eller børn, kan du frit bestemme over tre fjerdedele af arven - friarven. Den sidste fjerdedel er tvangsarv til ægtefælle og børn. Har du hverken ægtefælle eller børn, kan du bestemme over det hele.
Hvad sker der, hvis jeg slet ikke har familie?
Findes der ingen arvinger efter arvelovens rækkefølge, tilfalder arven staten. Med et testamente kan du i stedet give arven til venner eller velgørende foreninger.
Du finder alle vores guider samlet på forsiden om testamente uden advokat.
Steffen Larsen er advokatsekretær i København og har gjort det til sit mål at oversætte arvelovens regler til almindeligt dansk. Han ved, at de fleste misforståelser om arv starter med, at man ikke kender rækkefølgen - og her får du den forklaret enkelt og uden juridisk fagsprog.