Uskiftet bo er en ordning, hvor den længstlevende ægtefælle beholder hele boet udelt efter den førstafdødes død. Det kræver som udgangspunkt fælleseje og fælles børn. Særbørn kan kræve deres arv med det samme, medmindre de samtykker. Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo.
Hvad er uskiftet bo?
Når en ægtefælle dør, skal boet normalt skiftes: Arven fordeles mellem den længstlevende og børnene. Vælger den længstlevende i stedet uskiftet bo, udskydes delingen. Hele formuen bliver stående samlet hos den længstlevende, og børnenes arv efter den førstafdøde udbetales først, når den længstlevende senere dør - eller når boet af anden grund skiftes.
For mange ægtefæller er det den mest praktiske løsning: Den længstlevende kan blive i hjemmet og beholde den økonomiske situation uændret, mens børnene venter på arven.
Hvilke krav gælder?
- Ægteskab: Kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo - ikke samlevende.
- Fælleseje: Der skal som udgangspunkt være fælleseje i ægteskabet. Har I fuldt særeje, er der intet fælles bo at sidde i.
- Børnenes stilling: Fællesbørn skal vente på arven. Særbørn - børn fra tidligere forhold - kan kræve deres arv udbetalt med det samme, medmindre de skriftligt samtykker til uskiftet bo.
Hvad betyder det for jeres testamente?
Muligheden for uskiftet bo påvirker, hvad jeres testamente skal løse. Er I gift med fælles børn og fælleseje, kan den længstlevende ofte klare sig med uskiftet bo - og testamentet kan koncentrere sig om, hvad der sker bagefter: fordelingen mellem børnene, særeje og legater. Har I særbørn, bliver testamentet derimod afgørende, fordi særbørnenes udbetalingskrav kan tvinge en boligsalg. Læs om testamente med særbørn.
Hvad skal du være opmærksom på?
I et uskiftet bo råder den længstlevende over hele formuen - også børnenes fremtidige arv. For børnene er der derfor en risiko, hvis formuen forringes. Og for den længstlevende kan ordningen give bindinger ved nyt ægteskab. Overvej begge sider, før I bygger planen på uskiftet bo.
Konklusion
Uskiftet bo er ægtefællers særlige mulighed for at lade hele formuen stå samlet, til den længstlevende dør. Det kræver fælleseje og fungerer bedst med fælles børn - særbørn kan kræve udbetaling med det samme. Forstår I uskiftet bo, kan I målrette testamentet til det, ordningen ikke løser.
Vil du have det samlede overblik, kan du på forsiden læse meget mere om at lave selv testamente uden advokat.
Ofte stillede spørgsmål om uskiftet bo
Kan samlevende sidde i uskiftet bo?
Nej. Uskiftet bo er kun for ægtefæller. Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo - deres vej til at sikre hinanden er et testamente.
Kan særbørn forhindre uskiftet bo?
Særbørn kan ikke tvinges til at vente på deres arv. De kan kræve deres arvelod udbetalt med det samme, medmindre de frivilligt samtykker til uskiftet bo. Det gælder både afdødes og den længstlevendes særbørn.
Kan den længstlevende lave et nyt testamente i et uskiftet bo?
Ja, den længstlevende kan testere over sin egen andel af det uskiftede bo. Men bestemmelser, der krænker børnenes arveret efter den førstafdøde, kan give problemer - her bør man søge rådgivning.
Hvad sker der, hvis den længstlevende gifter sig igen?
Ved nyt ægteskab skal det uskiftede bo som udgangspunkt skiftes - altså deles - så børnene efter den førstafdøde får deres arv, før den nye ægtefælle kommer ind i billedet.
Steffen Larsen er advokatsekretær i København og arbejder med at gøre arverettens begreber forståelige. Uskiftet bo er et af de ord, mange kender uden at kende reglerne - her får du kravene, konsekvenserne og sammenhængen med testamentet forklaret i almindeligt sprog.