Med særbørn i familien bør I lave testamente, fordi arveloven kun ser på jeres egne børn og ægtefælle - ikke på særbørn. Et testamente kan sikre den længstlevende, give særbørn en rimelig andel og forhindre, at arven utilsigtet glider ud af familien.
Hvad betyder det i praksis?
Arveloven bygger på blodsbånd og ægteskab - ikke på den familie, I faktisk lever i. Det betyder, at din partners børn, som måske har boet hos jer i årevis, ikke arver dig. Og dine børn arver ikke din partner. Når den første af jer dør, kan arven derfor ende hos personer, den afdøde ikke havde forestillet sig - mens den længstlevende står tilbage med en delt bolig og særbørn, der kræver deres udbetaling.
De typiske problemer uden testamente
- Særbørns krav om udbetaling: Særbørn kan ikke tvinges til at vente i et uskiftet bo - de kan kræve deres arv med det samme, hvilket kan tvinge den længstlevende til at sælge boligen.
- Arven glider videre: Arver din ægtefælle alt og dør senere, går arven videre til hendes børn - dine egne børn kan ende med ingenting fra din side af familien.
- Ugensidig sikring: Uden testamente er der ingen garanti for, at den længstlevende kan blive boende eller bevare den økonomiske tryghed.
Hvad kan I gøre med et testamente?
- Sikre hinanden mest muligt inden for rammerne af børnenes tvangsarv.
- Bestemme, hvad der sker med arven, når den længstlevende dør - for eksempel deling mellem alle børn fra begge sider.
- Give særbørn legater eller andele af friarven, så de ikke står helt uden arv.
- Bestemme særeje, så arven bliver i den rette gren af familien.
Hvad skal I være opmærksom på?
Testamenter i sammenbragte familier er blandt de mest komplekse. Kombinationen af tvangsarv, uskiftet bo, særbørns udbetalingskrav og ønsket om at sikre den længstlevende kan kræve særlige bestemmelser. Her er en advokats gennemgang ofte pengene værd - også selvom I selv har forberedt udkastet.
Konklusion
I en sammenbragt familie er et testamente ikke bare en mulighed - det er næsten en nødvendighed. Uden det følger arven blodsbåndene, ikke jeres virkelige familie. Med et gennemtænkt testamente kan I sikre hinanden, tage hensyn til alle børn og undgå, at den længstlevende tvinges til at sælge hjemmet for at udbetale særbørn.
Vil du have det samlede overblik, kan du på forsiden læse meget mere om at lave selv testamente uden advokat.
Ofte stillede spørgsmål om testamente med særbørn
Arver mine særbørn mig automatisk?
Nej. Særbørn - din partners børn fra et tidligere forhold - arver dig ikke, medmindre du har testamenteret til dem. Kun dine egne børn og din ægtefælle arver dig efter loven.
Kan jeg sikre både min ægtefælle og mine særbørn?
Ja, det er netop formålet med et testamente i en sammenbragt familie. Du kan for eksempel sikre din ægtefælle mest muligt inden for tvangsarven og samtidig give særbørnene legater eller andele af friarven.
Hvad sker der med min arv, hvis min ægtefælle sidder i uskiftet bo?
Særbørn har som udgangspunkt krav på at få deres arv udbetalt med det samme - de kan ikke tvinges til at vente i et uskiftet bo, medmindre de samtykker. Det er en vigtig forskel fra fællesbørn og bør indtænkes i planlægningen.
Bør jeg få juridisk hjælp til et testamente med særbørn?
Det er ofte en god idé. Balancen mellem ægtefælle, fællesbørn og særbørn rummer flere juridiske faldgruber - især omkring uskiftet bo og tvangsarv. En advokat kan sikre, at løsningen virker efter hensigten for alle parter.
Steffen Larsen er advokatsekretær i København og ved, at sammenbragte familier stiller de sværeste arvespørgsmål. Her gennemgår han de typiske faldgruber og muligheder, så I kan træffe informerede valg - og forstå, hvornår det er klogt at få en advokat til at se på løsningen.