Sidst opdateret: 3. august 2026 · Skrevet af Steffen Larsen

Kort svar

Uden børn arver din ægtefælle alt - og er du enlig, arver forældre, søskende og derefter fjernere familie. Med et testamente kan du frit bestemme over næsten hele arven: samlever, venner, foreninger eller bestemte familiemedlemmer. Kun en ægtefælles tvangsarv begrænser dig.

Hvad betyder det i praksis?

For personer uden børn er spørgsmålet sjældent »hvad må jeg?« - det er »hvad vil jeg?«. Arvelovens rækkefølge sender arven til blodsslægtninge, men mange barnløse har deres nærmeste relationer uden for slægten: en samlever, en veninde gennem mange år eller en forening, der betyder noget. Uden testamente får ingen af dem noget.

Din frihed - og dens eneste grænse

Har du hverken ægtefælle eller børn, er hele arven friarv: Du kan give den til hvem du vil. Er du gift, har din ægtefælle tvangsarv på en fjerdedel, hvis du testerer til andre - men de resterende tre fjerdedele råder du frit over.

De typiske valg for barnløse

  • Samleveren først: Ugifte samlevende arver intet uden testamente - det er den vigtigste enkeltgrund til at lave et. Læs om samlevertestamente.
  • Fordeling mellem søskende og venner: Du bestemmer andelene selv - der er ingen krav om ligedeling.
  • Velgørenhed: Mange barnløse testerer hele eller dele af arven til foreninger, de holder af.
  • Alternative arvinger: Udpeg altid en reserve, hvis din førstevalgte arving dør før dig.

Hvad skal du være opmærksom på?

Værd at vide

Arv til venner og fjernere familie kan udløse tillægsboafgift oven på boafgiften, mens ægtefæller er fritaget for boafgift. Det ændrer ikke din ret til at give arven, men det kan være værd at kende, når du fordeler. Tjek de aktuelle satser hos skat.dk.

Konklusion

Uden børn har du næsten fuld råderet over arven - men arvelovens standardløsning kender ikke dine relationer. Et enkelt testamente med navngivne arvinger, klare andele og en reservearving sikrer, at arven ender hos dem, der rent faktisk står dig nær.

På forsiden finder du det samlede overblik over, hvordan du laver testamente uden advokat - fra første overvejelse til underskrift.

Ofte stillede spørgsmål om testamente uden børn

Hvem arver mig, hvis jeg er gift uden børn?

Din ægtefælle arver hele din formue efter loven. Et testamente er her ikke nødvendigt for fordelingen - men kan sikre særeje, legater eller alternative arvinger, hvis din ægtefælle dør før dig.

Hvem arver mig, hvis jeg er enlig uden børn?

Dine forældre arver dig. Er de døde, går arven til dine søskende eller deres børn, derefter bedsteforældre og deres børn. Helt uden arvinger tilfalder arven staten - medmindre du har testamenteret den til andre.

Kan jeg give hele arven til min samlever?

Ja. Uden børn er der ingen tvangsarv fra livsarvinger, så du kan testamentere hele arven til din samlever. Er du gift, har din ægtefælle dog tvangsarv på en fjerdedel, hvis du vil testamentere til andre.

Skal jeg tænke på afgift, når jeg testerer til andre end familien?

Ja. Arv til personer uden for den nærmeste familie udløser tillægsboafgift oven på den almindelige boafgift. Velgørende foreninger kan være fritaget. Tjek de aktuelle regler og satser hos skat.dk, når du planlægger fordelingen.

Portræt af Steffen Larsen, advokatsekretær og redaktør på Testamenteudenadvokat.dk

Steffen Larsen

Advokatsekretær og redaktør på Testamenteudenadvokat.dk

Steffen Larsen er advokatsekretær i København og ved, at barnløse både har den største frihed og det største behov for et testamente - fordi lovens rækkefølge sjældent matcher deres virkelige relationer. Her viser han mulighederne, så friheden også bliver brugt.

Læs mere om Steffen Larsen og siden her