Sidst opdateret: 3. august 2026 · Skrevet af Steffen Larsen

Kort svar

Et vidnetestamente er et testamente, du underskriver foran to testamentsvidner, der er til stede samtidig. Vidnerne skal være myndige, vide at dokumentet er et testamente, og må ikke være arvinger eller have særlig tilknytning til dem. Herefter er testamentet gyldigt.

Kravene til de to vidner

  • Myndige: Vidnerne skal være over 18 år.
  • Samtidig tilstedeværelse: Begge skal være der, når du underskriver - ikke på skift.
  • Vidende om dokumentet: De skal vide, at det er et testamente, men ikke hvad der står i det.
  • Uden interesse: De må ikke være arvinger, legatarer eller have særlig tilknytning til dem - for eksempel som ægtefælle, samlever eller nær slægtning til en arving.

Sådan foregår underskriften

  1. Udskriv testamentet og læs det igennem en sidste gang.
  2. Saml begge vidner samtidig - stedet er underordnet.
  3. Fortæl dem, at dokumentet er dit testamente.
  4. Underskriv foran dem (eller anerkend en underskrift, du allerede har sat).
  5. Vidnerne underskriver som påtegning med navn og stilling som vidne.
  6. Opbevar originalen sikkert - og overvej registrering hos notaren. Læs om registrering.

Vidnetestamente eller notartestamente?

Begge er fuldt gyldige. Vidnetestamentet er fleksibelt og gratis - men du bærer selv ansvaret for vidnernes egnethed og for opbevaringen. Notartestamentet koster 300 kr. i gebyr, men giver identitetskontrol og automatisk registrering. Læs om notartestamente.

Hvad skal du være opmærksom på?

De hyppigste fejl

De klassiske fejl er vidner med interesse i arven, vidner der underskriver på forskellige tidspunkter, og manglende påtegning. Alle tre kan gøre testamentet ugyldigt. Vælg to neutrale vidner, saml dem samtidig, og sørg for at påtegningen kommer på med det samme.

Konklusion

Et vidnetestamente er den fleksible vej til et gyldigt testamente: to neutrale, myndige vidner, samlet samtidig, med korrekt påtegning. Vil du have den ekstra sikkerhed, kan du altid få det registreret hos notaren bagefter - så kan det hverken forsvinde eller blive overset.

På forsiden samler vi alt om at oprette testamente uden advokat, hvis du vil have overblikket fra starten.

Ofte stillede spørgsmål om vidnetestamente

Hvem må ikke være testamentsvidne?

Arvinger og legatarer i testamentet må ikke være vidner - og det må deres ægtefæller, samlevere og nære slægtninge heller ikke. Vælg neutrale vidner som kolleger, naboer eller bekendte uden interesse i arven.

Skal vidnerne vide, hvad der står i testamentet?

Nej. Vidnerne skal vide, at dokumentet er et testamente, men de behøver ikke kende indholdet. Deres rolle er at bevidne, at det er dig, der underskriver frivilligt og ved fuld forstand.

Kan vidnerne underskrive på forskellige tidspunkter?

Nej. Begge vidner skal være til stede samtidig, når du underskriver eller anerkender din underskrift, og de skal underskrive som påtegning i hinandens og dit nærvær. Underskrift på skift gør testamentet ugyldigt.

Er et vidnetestamente lige så gyldigt som et notartestamente?

Ja, fuldt ud. Forskellen er praktisk: Et notartestamente registreres automatisk i testamentsregistret, mens du selv skal sørge for sikker opbevaring af et vidnetestamente - eller få det registreret hos notaren bagefter.

Portræt af Steffen Larsen, advokatsekretær og redaktør på Testamenteudenadvokat.dk

Steffen Larsen

Advokatsekretær og redaktør på Testamenteudenadvokat.dk

Steffen Larsen er advokatsekretær i København og ved, at vidnetestamenter sjældent fejler på indholdet - men på vidnerne. Her gennemgår han kravene og den korrekte underskriftsproces, så dit vidnetestamente holder, hvis det en dag bliver prøvet.

Læs mere om Steffen Larsen og siden her