Et testamente er relevant for ægtefæller, når I vil sikre den længstlevende mere end lovens halvdel, bestemme særeje for børnenes arv, tage hensyn til særbørn eller udpege alternative arvinger. Uden børn arver ægtefællen alt uden testamente - med børn kun halvdelen.
Hvad betyder det i praksis?
Mange ægtefæller tror, at den længstlevende »bare arver det hele«. Det passer kun, hvis I ikke har børn. Har I fælles børn, arver din ægtefælle halvdelen af din formue, og børnene deler den anden halvdel. I praksis vælger mange længstlevende at sidde i uskiftet bo, så børnenes arv først udbetales senere - men det kræver fælleseje og har sine egne regler.
Hvad kan I opnå med et testamente?
- Sikre den længstlevende mest muligt: I kan testamentere hinanden den størst mulige andel inden for børnenes tvangsarv.
- Særeje for børnenes arv: Bestem at det, børnene arver, bliver deres særeje, så det ikke deles ved en skilsmisse.
- Hensyn til særbørn: Har I børn fra tidligere forhold, kan testamentet balancere arven mellem ægtefælle og særbørn. Læs om testamente med særbørn.
- Alternative arvinger: Bestem hvem der arver, hvis I dør samtidig eller kort efter hinanden.
- Legater: Sikre at bestemte ejendele eller beløb går til bestemte personer.
Fælles eller gensidigt testamente?
Et fælles testamente er ét dokument med begge jeres ønsker. Et gensidigt testamente går et skridt videre: I binder jer til at sikre hinanden, og den længstlevende kan ikke frit ændre bestemmelserne bagefter. Gensidighed kan give tryghed, men også låse situationen, hvis den længstlevende senere gifter sig igen eller får nye ønsker. Overvej derfor nøje, hvor meget binding I ønsker.
Hvad skal I være opmærksom på?
I kan ikke testamentere børnenes tvangsarv væk. Tvangsarven udgør en fjerdedel af arven og fordeles mellem ægtefælle og børn efter deres arvelodder. Testamentet kan fordele friarven - de resterende tre fjerdedele - frit. Læs om tvangsarv og friarv.
Konklusion
For ægtefæller uden børn ændrer et testamente sjældent selve fordelingen, men kan sikre særeje og alternative arvinger. For ægtefæller med børn er et testamente derimod et vigtigt redskab til at sikre den længstlevende mest muligt og styre, hvordan børnenes arv skal behandles. Lav testamentet sammen, og gennemgå det, når livet ændrer sig.
Du finder alle vores guider samlet på forsiden om testamente uden advokat.
Ofte stillede spørgsmål om testamente for ægtefæller
Arver min ægtefælle automatisk alt?
Kun hvis I ikke har børn. Har I børn sammen, arver din ægtefælle halvdelen, og børnene deler den anden halvdel. Med et testamente kan du øge din ægtefælles andel inden for rammerne af børnenes tvangsarv.
Hvad er forskellen på et fælles og et gensidigt testamente?
Et fælles testamente er ét dokument, I begge underskriver, med jeres fælles ønsker. Et gensidigt testamente indeholder bestemmelser, hvor I sikrer hinanden - og det kan være sværere for den længstlevende at ændre bagefter. Overvej konsekvenserne, før I vælger gensidighed.
Kan vi bestemme, at børnenes arv skal være særeje?
Ja. I kan i testamentet bestemme, at det, jeres børn arver efter jer, skal være deres særeje. Så deles arven ikke med en eventuel svigerbarns ægtefælle ved skilsmisse.
Hvad sker der med testamentet, hvis vi bliver skilt?
Ved skilsmisse bortfalder bestemmelser til fordel for den tidligere ægtefælle som udgangspunkt automatisk. Men det er klogt at lave et nyt testamente med det samme, så der ikke er tvivl om, hvem der nu skal arve.
Steffen Larsen er advokatsekretær i København og arbejder med at gøre arve- og testamentsregler forståelige. Han ved, at mange ægtefæller først opdager halvdelsreglen, når det er for sent - og forklarer her, hvad I kan opnå med et testamente, og hvornår det reelt gør en forskel.